International Baccalaureate
Generelt
International Baccalaureate (IB) Diploma Programme (DP) foregår under ansvar af den private organisation International Baccalaureate Organization (IBO). Uddannelsen blev første gang udbudt i 1968 og udbydes i dag i knap 150 lande og på omkring 2.800 skoler. Uddannelsen er toårig og på gymnasialt niveau.
Undervisningen foregår på enten engelsk, fransk eller spansk. I Danmark foregår uddannelsen udelukkende på engelsk.
Adgangsgivende til IB Diploma Programme
I Danmark kan eleverne, inden de begynder et IB Diploma Programme, tage en Pre-IB, som svarer til 1.g i en studentereksamen. En ansøger fra den danske grundskole har således ikke direkte adgang til IB.
IB-skoler kan i andre lande udbyde et fuldt skoleprogram, som også omfatter et "
Primary Years Programme" (elever i alderen fra 3 til 12 år) og et "
Middle Years Programme" (5-årigt program for elever i alderen fra 11 til 16 år). Middle Years Programme afsluttes med ekstern eksamen i sidste klasse og eksamensbeviset MYP Course results og IB MYP Certificate.
IB Diploma Programme
Uddannelsen omfatter seks fag, heraf ét fag fra hver af fem forskellige faggrupper ”Language A1” (elevens første sprog), ”Second Language” (andetsproget), ”Individual and Society”, ”Experimental Sciences” og ”Mathematics and Information Technology”, mens det sjette fag kan vælges fra enten ”Arts” eller en af de ovennævnte fem grupper.
Tre til fire fag er undervist på Higher Level (HL), og to til tre fag er undervist på Standard Level (SL).
Desuden indgår et ”Extended Essay” (EE), et kursus i ”Theory of Knowledge” (TOK) og ”Creativity, Activity and Service” (CAS) i uddannelsen.
Krav til et IB-diploma
En IB-elev får tildelt et "The Diploma of the International Baccalaureate" plus et "Diploma Programme (DP) Results" (fra og med 2013) eller et IB Diploma (til og med 2012) på følgende vilkår:
Generelle krav: Eksamenen skal indeholde mindst seks fag. Mindst tre og ikke flere end fire fag må være på Higher level (HL) og de øvrige på Subsidiary (SL) level. Eleven skal have afleveret Extended Essay. Eleven skal desuden have fulgt kurset i Theory of Knowledge (TOK). Endelig skal eleven skal have deltaget i CAS Activities (Creativity, Action and Service).
Eleven skal have fået mindst 24 point i alt inkl. bonus og efter fradrag af strafpoint (penalty point).
Der gælder i øvrigt følgende failing conditions:
Frem til og med 2011
Der må ikke være givet karakteren 1 (grade 1) i noget fag.
Elever med mellem 24 og 27 point må have ingen af nedenstående "ikke opfyldte krav" (failing conditions):
Elever med 28 eller flere point må have ét af nedenstående "ikke opfyldte krav" (failing conditions).
Ikke opfyldte krav (failing conditions) er:
Karakteren "Elementary" i både TOK og extended essay.
Karakteren 2 (grade 2) i et Higher Level fag.
Karakteren 3 (grade 3) i et Higher Level fag, som ikke er opvejet af karakteren 5 eller mere i et andet Higher Level fag.
Karakteren 1 (grade 1) i et Subsidiary Level fag.
To eller flere karakterer 2 (grade 2) i Subsidiary Level fag.
Fire eller flere karakterer 3 (grade 3) uafhængig af fagkombination.
To eller flere karakterer 3 (grade 3) kombineret med en karakter 2 på Subsidiary Level.
Eleven kan godt få udstedt et fuldt IB diploma, hvis eleven kun har en af disse failing conditions og samtidig et totalt antal point på mindst 28, inkl. bonus og fradrag fra strafpoint.
Til toppen
Fra og med 2012 til og med 2014
Eleven har fået karakteren N i et eller flere fag, TOK eller extended essay.
Karakteren "Elementary" i både TOK og extended essay.
Karakteren 1 (grade 1) i et Subsidiary Level fag.
CAS Activities er ikke gennemført.
Eleven er skyldig i ”academic misconduct”.
Karakteren 3 eller lavere er givet fire eller flere gange.
Elever med mellem 24 og 27 point må desuden have ingen af nedenstående "ikke opfyldte krav" (failing conditions):
Der er givet en eller flere karakterer 2 i Higher Level fag.
Karakteren 2 er givet 2 eller flere gange i Subsidiary Level fag.
Eleven har gennemført tre Higher Level fag og fået færre end 12 point i alt i de tre fag.
Eleven har gennemført tre Subsidiary Level fag og fået færre end 9 point i alt i de tre fag.
Eleven har gennemført fire Higher Level fag og fået færre end 16 point i alt i de fire fag.
Eleven har gennemført to Subsidiary Level fag og fået færre end 6 point i alt i de to fag.
Karakteren "Elementary" er givet i enten TOK og extended essay.
Elever med 28 eller flere point må desuden have ingen af nedenstående "ikke opfyldte krav" (failing conditions):
Karakteren 2 er givet to eller flere gange på Higher Level.
Karakteren 2 er givet tre gange i Subsidiary Level fag.
Eleven har gennemført tre Higher Level fag og fået færre end 11 point i alt i de tre fag.
Eleven har gennemført tre Subsidiary Level fag og fået færre end 8 point i alt i de tre fag.
Eleven har gennemført fire Higher Level fag og fået færre end 14 point i alt i de fire fag.
Eleven har gennemført to Subsidiary Level fag og fået færre end 5 point i alt i de to fag.
Til toppen
Fra og med maj 2015 eksamensterminen
CAS Activities er ikke gennemført.
Eleven har fået færre end 24 point
Eleven har fået karakteren N i TOK, extended essay eller andet fag
Karakteren "Elementary" er givet i TOK og/eller extended essay.
Karakteren 1 (grade 1) er givet i et fag.
Karakteren 2 er givet tre eller flere gange (HL og SL).
Karakteren 3 eller lavere er givet fire eller flere gange (HL og SL).
Eleven har fået færre end 12 point i Higher Level fag (ved fire fag medregnes de tre fag med de højeste karakterer).
Eleven har fået færre end 9 point i Subsidiary Level fag (ved to fag er kravet mindst 5 point).
Kilde: IB Diploma - Simplifying the diploma requirements and failing conditions, IBO februar 2014.
Bilingual Diploma
Ansøgere kan få et Bilingual Diploma på følgende betingelser:
- Frem til og med 2012
2 "faggruppe 1 fag " i 2 forskellige sprog + 1 "faggruppe 3 eller 4 fag" i et forskelligt sprog +extended essay skrevet i et forskelligt sprog. - Fra og med 2013
En hvilken som helst kombination af 2 "faggruppe 1 fag " i forskellige sprog + 1 "faggruppe 3 eller 4 fag" taget i et andet sprog end kandidatens A sprog. Fagene skal være bestået med karakteren 3 eller højere. Kandidatens extended essay tæller ikke længere med i forhold til at få udstedt et bilingual diploma eller ej.
Til toppen