Karaktersystemet i Norge
Her kan du læse om landets karakterskalaer. Omregningsmetoderne og -skalaerne er kun til brug for uddannelsesinstitutionernes omregning af gymnasiale eksaminer.
Karakterskala for gymnasialt niveau (videregående opplæring)
| Værdi | Karakter på dansk |
|---|
6 | Særdeles tilfredsstillende |
5 | Meget tilfredsstillende |
4 | Tilfredsstillende |
3 | Nogenlunde tilfredsstillende |
2 | Mådeligt |
1 | Ikke tilfredsstillende |
Eleven kan i tillæg til karakteren få fordybningspoint (to point for hvert ekstra fordybningsfag ud over det ene obligatoriske fordybningsfag). Et fordybningsfag er et studieretningsfag, som strækker sig over VKI og VKII (andet og tredje studieår) i allmennfaglig studieretning.
Eleven kan endvidere i tillæg få realfagspoint i matematik, biologi, fysik og kemi fra studieretningen allmenne, økonomiske og administrative fag.
Hverken fordybningspoint eller realfagspoint indgår i omregningen af ansøgere med norsk adgangsgivende eksamen i Danmark.
Skalaens yderpunkter
Laveste karakter: 1 (Danmark: -3)
Laveste beståkarakter: 2 (Danmark: 2)
Øvre grænse for gennemsnit: 6 (Danmark: 12)
Øvre grænse for gennemsnit: 6 (Danmark: 12,7)
Karakterskalaen i Norge er ikke som den danske 7-trinsskala relateret til ECTS-skalaen.
Karakteren deltatt eller fritatt kan stå i stedet for en talkarakter. Deltatt betyder, at eleven har deltaget i undervisningen, men ikke fået karakter. Det sker i Norsk II for elever med ordblindhed samt i valgfag. Fritatt betyder, at eleven er fritaget for undervisningen, fordi han/hun har taget faget tidligere. Eleven skal vedlægge diplom eller karakterudskrift for den tidligere uddannelse ved ansøgning om optagelse.
Til toppen
Omregningsmetode
Udregning af gennemsnit
Gennemsnittet udregnes på følgende måde: Hvis det norske gennemsnit er anført på beviset: GJ.SN, anvendes dette direkte med 1 decimal. Der følges de almindelige afrundingsregler. Se nedenstående tabel.
Hvis gennemsnittet ikke er anført på beviset, udregnes gennemsnittet af alle de på eksamensbeviset anførte karakterer (standpunktskarakterer og eksamenskarakterer), dvs. den samlede sum af samtlige karakterer deles med antal karakterer. Der afrundes til 1 decimal efter de almindelige afrundingsregler. Det udregnede norske gennemsnit omsættes til et dansk gennemsnit via omregningstabellen
Fag skal være bestået med mindst 2. Dog må der gerne indgå 1 som årskarakter i et fag, hvis ansøgeren har fået 2 eller mere som eksamenskarakter i samme fag. Læs nærmere på fanebladet eksaminer unde indholds- og beståkrav.
Eksempel: Den samlede sum er 119, og der er i alt 26 karakterer. Gennemsnitskarakteren med to decimaler bliver da 119 : 26 = 4,6.
Udregning af eksamensgennemsnit ved merit
Der skal være givet karakter i mindst 3/7 af det samlede antal mulige karakterer på eksamensbeviset, heraf skal der været givet karakterer i mindst 6 afsluttende fag. Mindst 3 af disse karakterer skal være givet i centrale fag (f.eks. modersmål, matematik, fysik, kemi, engelsk, sprogfag, historie, biologi, samfundsfag, linjefag).
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal der fremskaffes bevis for karakterer for forudgående eksamen, for at der kan udregnes eksamensgennemsnit. Hvis der foreligger bevis for både den endelige eksamen med meritoverførte fag og for forudgående eksamen(er), skal man både ved udregning af gennemsnit og ved niveausætning af fag være opmærksom på, at samme fag ikke må indgå flere gange.
Udregningsmetode for enkeltkarakterer
Den højeste karakter på mindst det krævede fagniveau bruges til omregningen til dansk karakterkrav. Har ansøgeren efterfølgende suppleret og opnået højere karakter i det krævede eller et højere fagniveau, indgår denne karakter i omregningen i stedet for den oprindelige karakter. Karakterer i fag på et lavere niveau end det krævede indgår ikke i omregningen.
Karakterkrav og medregning af fag/karakterer ved danskkrav: Det vil normalt altid være karakteren i modersmålet, der erstatter dansk ved uddannelsesspecifikke adgangskrav som f.eks. 3- og 5-fagskravet ved medicinstudiet. Studieprøven, som ikke er en gymnasial uddannelse, kan aldrig anvendes.
Hvis der indgår flere karakterer i ét fag, omsæt da først de enkelte karakterer til en dansk karakter efter den danske 7-trinsskala, og udregn dernæst et dansk gennemsnit. Følg i øvrigt adgangsbekendtgørelsernes bestemmelser om karakter- og beståkrav ved specifikke adgangskrav.
Til toppen
Skala for enkeltkarakterer
Omregningsskalaen gældende for det aktuelle års sommeroptag vil være tilgængelig 15. marts det pågældende år og være gældende frem til udgangen af februar året efter. Der gennemføres en gang årligt en vurdering af, om de senest indhentede statistiske oplysninger om karakterudviklingen giver anledning at ændre omregningstabellen.
| Norge | Danmark (7-trins-skalaen) |
|---|
| 1 | 0 |
| 2 | 2 |
| 3 | 4 |
| 4 | 7 |
| 5 | 10 |
| 6 | 12 |
omregning, 2023. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Karakterskala i forkurs for ingeniør- og maritim høyskoleutdanning
Fra 1977 benyttes den gymnasiale skala med 6 som højeste karakter og 2 som laveste beståkarakter. For kursus udbudt efter læreplanen for 2002 eller 2008 benyttes skalaen for videregående uddannelse: Karakterne fra A til F med A som højeste beståkarakter og E som laveste beståkarakter. A = 6, B=5, C=4, D=3, E=2 og F= 1 og 0.
Omregning til en dansk karakterkvotient sker efter omregningstabellen for den norske 6-trinsskala.
Til toppen
Omregningsskala for norsk gennemsnit (7-trinsskala)
Omregningsskalaen gældende for det aktuelle års sommeroptag vil være tilgængelig 15. marts det pågældende år og være gældende frem til udgangen af februar året efter. Der gennemføres en gang årligt en vurdering af, om de senest indhentede statistiske oplysninger om karakterudviklingen giver anledning til at ændre omregningstabellen.
| Norge | Danmark (7-trins-skalaen) |
|---|
| 2,0 | 2,0 |
| 2,1 | 2,0 |
| 2,2 | 2,0 |
| 2,3 | 2,0 |
| 2,4 | 2,0 |
| 2,5 | 2,1 |
| 2,6 | 2,1 |
| 2,7 | 2,1 |
| 2,8 | 2,1 |
| 2,9 | 2,2 |
| 3,0 | 2,4 |
| 3,1 | 2,6 |
| 3,2 | 2,8 |
| 3,3 | 3,0 |
| 3,4 | 3,2 |
| 3,5 | 3,4 |
| 3,6 | 3,7 |
| 3,7 | 4,0 |
| 3,8 | 4,2 |
| 3,9 | 4,5 |
| 4,0 | 4,8 |
| 4,1 | 5,2 |
| 4,2 | 5,4 |
| 4,3 | 5,8 |
| 4,4 | 6,2 |
| 4,5 | 6,5 |
| 4,6 | 6,9 |
| 4,7 | 7,2 |
| 4,8 | 7,6 |
| 4,9 | 7,9 |
| 5,0 | 8,3 |
| 5,1 | 8,7 |
| 5,2 | 9,0 |
| 5,3 | 9,3 |
| 5,4 | 9,7 |
| 5,5 | 10,0 |
| 5,6 | 10,3 |
| 5,7 | 10,6 |
| 5,8 | 11,3 |
| 5,9 | 12,0 |
| 6,0 | 12,7 |
Statistisk omregning 2023. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Til toppen
Karakterskala for videregående uddannelser
Skala implementeret i 2003:
| Værdi | Betegnelse på norsk | Generel beskrivelse af vurderingskriterier på dansk |
|---|
A | Fremragende | Fremragende præstation, som klart udmærker sig. Kandidaten viser overordentlig god vurderingsevne og stor grad af selvstændighed. |
B | Meget god | Meget god præstation. Kandidaten viser meget god vurderingsevne og selvstændighed. |
C | God | God præstation, som er tilfredsstillende på de fleste områder. Kandidaten viser god vurderingsevne og selvstændighed på de vigtigste områder. |
D | Nokså god | En acceptabel præstation med nogle væsentlige mangler. Kandidaten viser en vis grad af vurderingsevne og selvstændighed. |
E | Tilstrekkelig | Præstationen tilfredsstiller minimumskravene, men heller ikke mere. Kandidaten udviser lille vurderingsevne og selvstændighed. |
F | Ikkebestått | Præstation, som ikke tilfredsstiller de faglige minimumskrav. Kandidaten udviser både manglende vurderingsevne og selvstændighed. |
Skalaen er absolut og har ingen relation til ECTS-skalaen. Før 2003 benyttedes forskellige skalaer inden for de videregående uddannelser. Den mest almindelige skala var en talskala fra 1 til 6, med 1 som den højeste karakter og 6 som den laveste karakter. Den laveste bestå-karakter var 4.
Til toppen