Eksaminer fra Norge
Vitnemål videregående opplæring/vitnemål fra den videregående skole
Status
Vitnemål videregående opplæring/vitnemål fra den videregående skole, som er adgangsgivende i Norge, er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark:
Der foretages en officiel omregning af karaktererne til en dansk optagelseskvotient, og ansøgeren vurderes herefter til optagelse på lige fod med ansøgere med en dansk adgangsgivende eksamen i kvote 1 og 2.
OBS: Vitnemål, som består af enten "VG1 og VG2 fra
yrkesfaglige studieretninger + VG3
allmenfaglig påbyggingskurs (
kunnskapsløftet 2006)" eller "
Grunnkurs og VK1 fra
yrkesfaglige studieretninger + VKII
allmenfaglig påbyggingskurs (
reform 1994) (3-årig erhvervsfaglig retning)", giver alene adgang via kvote 2. Eksamenen skal opfylde kravet om minimum
dansk B-niveau i engelsk og
dansk C-niveau i matematik. Dette krav bortfalder, hvis der optages på baggrund af relevant erhvervsuddannelse eller erhvervsakademiuddannelse jvf.
bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Ansøgeren skal desuden opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Normeret længde
10+3 år
Indholds- og beståkrav
Vitnemål videregående opplæring, som giver
generell studiekompetanse, skal have påtegnet beviset "
Har oppnådd generell studiekompetanse".
Fag skal være bestået med mindst 2. Dog må der gerne indgå 1 som årskarakter i et fag, hvis ansøgeren har fået 2 eller mere som eksamenskarakter i samme fag. Det gælder dog, at en elev kunne have karakteren 1 (ikke 0) i matematik på sproglinjen frem til 1992 og alligevel bestå sit vitnemål. På sammn måde kunne en elev få 1 i tysk eller fransk på reallinjen (d.v.s. den naturvidenskabelige linje) frem til 1992.
Der gælder følgende særskilt for uddannelsesbeviser, som er udstedt efter studieordningerne for henholdsvis
kunnskapsløftet 2006 (2009- og frem) og
Reform 1994 (1997-beviser og frem):
Kunnskapsløftet 2006
Vitnemål videregående opplæring består af 3 studieår
: Vg1, Vg2 og Vg3. Fagkrav: De samlede norske fagkrav (fagkompetansefag), som skal indgå i uddannelsen eller være taget som påbygging, omfatter:
- Norsk (hovedmål, sidemål og muntlig - 393 timer)
- Engelsk (140 timer )
- Matematik (224 timer)
- Naturfag (140 timer)
- Samfundsfag (84 timer)
- Historie (140 timer).
Elever, som har samisk som førstesprog, skal undervises i norsk efter læreplanen for elever med samisk som førstesprog. Undervisning i samisk som andetsprog skal kombineres med undervisning i norsk som førstesprog, men eleverne er da fritaget for undervisning og eksamen i norsk sidemål.
Ansøgere, som har taget Vg1 og Vg2 på erhvervsfaglig retning (1 og 2. studieår), må tage et fuldt Vg3 allmenfaglig påbyggingskurs (dvs. et fuldt tredje år) med de manglende studiekompetansefag: norsk (280 årstimer), matematik (140 årstimer), naturfag (84 årstimer) og historie (140 årstimer) + nogle flere fag, så de opfylder programkravene. De får normalt et samlevitnemål, hvor der skal stå, at de "har oppnådd generel studiekompetanse".
Dokumentbillede
Kunnskapsløftet 2006: Vitnemål for videregående opplæring, studiespecialisering, realfag
Dokumenteksempler på alle typer uddannelsesbeviser kan findes på hjemmesiden for Samordna Opptak i Norge.
Dokumentationskrav
Vitnemål for videregående opplæring. Se desuden afsnittet vigtige oplysninger
OBS: udskrift fra den norske eksamensdatabase/digitale vitnemål bør ikke accepteres som dokumentation.
Eksaminer aflagt i 2010: I foråret 2010 var der en omfattende lærerstrejke i Norge, og som følge deraf måtte nogle eksaminer aflyses. De elever, der blev berørt af aflyste eksaminer, har ikke fået deres Vitnemål. Ved en lovændring i juni 2010 besluttede man, at disse elever skal have adgang til videregående uddannelse på lige fod med ansøgere med Vitnemål. Flere informationer om lovændringen hos Utdanningsdirektoratet.
Der foretages en officiel omregning af karaktererne til en dansk optagelseskvotient, og ansøgeren vurderes herefter til optagelse på lige fod med ansøgere med en dansk adgangsgivende eksamen i kvote 1 og 2.
Ansøgeren skal desuden opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Dokumentationskrav
Kompetansebevis, hvoraf aflyste eksaminer fremgår, samt "Vedlegg til kompetansebevis" med henvisning til § 23-3 i lovgivningen og beskrivelse af årsagen til aflysning af eksaminer.
Reform 1994: 3-årig videregående opplæring med grunnkurs (GK), VK1 og VKII
Vitnemål videregående opplæring består af 3 studieår: grunnkurs (GK), VKI og VKII.
Fagkrav: De samlede norske fagkrav (fagkompetansefag), som skal indgå i uddannelsen eller være taget som påbygging, omfatter:
- Norsk (hovedmål, sidemål og muntlig - 14 ugetimer)
- Engelsk (5 ugetimer)
- Matematik (5 ugetimer)
- Naturfag (5 ugetimer)
- Samfundsfag (6 ugetimer) som omfatter nyere historie (4 ugetimer) og samfunnslære (2 ugetimer).
Kravet om norsk som 14 ugetimer kan dækkes ved norsk og samisk som 11 + 11 ugetimer.
Ansøgere, som taget grunnkurs (GK) og VK1 erhvervsfaglig retning (1 og 2. studieår), må tage et fuldt VKII allmenfaglig påbyggingskurs (dvs. et fuldt tredje år) med 30 ugetimer med de manglende studiekompetansefag: norsk 10 ugetimer, engelsk 1 ugetime, nyere historie 4 ugetimer, matematik 2 ugetimer og naturfag 3 ugetimer + nogle flere fag, så de får 30 ugetimer. Samfunnslære er taget på VKI. De får normalt et samlevitnemål, hvor der skal stå, at de "har oppnådd generel studiekompetanse".
Uketimer: Der indgår krav til minimum antal ugetimer (uketimer), som er anført nederst på beviset, fx:
- Studieretning: Allmenne, økonomiske og administrative fag: Sum 90 uketimer over 3 år
- Idrætsfag: Sum 105 uketimer over 3 år
- Naturbruk, VKII Naturforvaltning: Sum 105 uketimer over 3 år
- Formningsfag, VKI og VKII tegning, form og farge: Sum 105 uketimer over 3 år.
Obs: VKII i idrætsfag, naturbruk og formningsfag kan være skiftet ud med VKII almenfaglig påbygnnig. Det giver en samlet pointsum på
100 uketimer. Uddannelsen er fortsat almenstudiefaglig og kan karakteromregnes.
Vitnemål, som består af enten "VG1 og VG2 fra
yrkesfaglige studieretninger + VG3
allmenfaglig påbyggingskurs (
kunnskapsløftet 2006)" eller "
Grunnkurs og VK1 fra
yrkesfaglige studieretninger + VKII
allmenfaglig påbyggingskurs (
reform 1994) (3-årig erhvervsfaglig retning)" kan også vurderes som en erhvervsuddannelse og dermed give adgang på baggrund af relevant erhvervsuddannelse, jvf.
bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Dokumentbilleder
Vitnemål fra den videregående skole (før 1997/reform 1994)
Vitnemål fra den videregående skole skal have påtegnet den øverste del af beviset enten
- Fullført og bestått
- Fullført og greidd eller
- Bestått.
Sammensatte Vitnemål, fx Handels- og Kontorfag med selvstændige vitnemål for hvert årskurs (3 beviser: Grunnkurs, videregående kurs I (VK1) og videregående kurs II (VKII)) skal have ovenstående påtegnet alle eksamensbeviser.
Beviset for "Fagkarakterbevis/allmenfaglig påbygg" har ikke nogen påtegning om bestått. Ansøgeren må kun have 1 som årskarakter, hvis ansøgeren har fået 2 eller mere som eksamenskarakter, og der må ikke være givet karakteren 1 som eksamenskarakter.
Dokumentbillede
Begrebet
examen artium er blevet brugt helt frem til 1981, da det blev afskaffet. De ældste eksaminer havde bogstavkarakterer, de nyere talkarakterer. Beviserne er påført
greidt eller
bestått.
Examen artium er en almen gymnasial uddannelse på 3 år.
Der foretages en officiel omregning af karaktererne til en dansk optagelseskvotient, og ansøgeren vurderes herefter til optagelse på lige fod med ansøgere med en dansk adgangsgivende eksamen i kvote 1 og 2.
Ansøgeren skal desuden opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
DokumentbilledeExamen artium 1963, engelsk linje
Examen artium 1976, naturfaglig linje
OBS: I overgangsperioden til "vitnemål" kan findes eksamensbeviser, som er udstedt med titlen examen artium, men som er tilrettelagt efter "vitnemåls-ordningen" ("hybridbeviser").
Dokumentbillede"Hybridbevis" 1981, naturfaglig linje Vigtige generelle oplysninger
Primærvitnemål/førstegangsvitnemålI Norge skelner man mellem
primærvitnemål (betegnelse efter
reform 94)/førstegangsvitnemål (betegnelse efter kunnskapsløftet) og
vitnemål.
Baggrunden for denne skelnen er, at man i Norge kan forbedre sit
vitnemål ved supplerende kurser. I Danmark kan et karaktergennemsnit derimod ikke forbedres ved supplerende kurser, men supplerende kurser kan indgå i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer.
Det fremgår af vitnemålet for kunnskapsløftet at der er tale om et
førstegangsvitnemål, mens det for
vitnemål efter
reform 94 fremgår, at
vitnemålet kan danne grundlag for optag i
primærvitnemålkvoten, hvis ansøger er under 21 år, dvs. hvis der er tale om
primærvitnemål.
Norsk
primærvitnemål/førstegangsvitnemål må højst strække sig over 3 år, og alle fag skal være bestået i løbet af de 3 år. Der kan dog godkendes op til to år ekstra (i alt 5 år) for ophold i udlandet, folkehøjskole, værnepligt eller omsorgsarbejde under gymnasietiden. Ansøgeren skal dokumentere andre årsager til overskridelse som fx sygdom, omvalg af Grunnkurs/Vg1 eller VK1/vg2 ved fx skriftlig redegørelse/attest for sygdom. Også ophold i udlandet må dokumenteres. Fag på et
primærvitnemål/førstegangsvitnemål kan ikke være forbedret.
Hvis en ansøger, har forbedret sit
primærvitnemål/førstegangsvitnemål, vil ansøgerne enten have påført de nye forbedrede karakterer på et
kompetansebevis i tillæg til sit
vitnemål, eller ansøgeren har fået et nyt
vitnemål med de nye karakterer. Det er da ikke længere et
primærvitnemål/førstegangsvitnemål, men blot et vitnemål.
Ansøgere, der har forbedret deres Vitnemål, kan altid fremskaffe primærvitnemål/førstegangsvitnemål eller officiel udskrift af primærvitnemål/førstegangsvitnemål.
Hvis der er tale om forbedrede vitnemål, kan det ses på årstallene i kolonnen: år.
OBS: Foreligger der ikke primærvitnemål/førstegangsvitnemål eller særlig forklaring, skal der rykkes for primærvitnemål/førstegangsvitnemål, inden man omregner fra norsk til dansk karaktergennemsnit.Forklaring: I Norge konkurrerer ansøgere, som har enten førstegangsvitnemål eller primærvitnemål og ved optagelse på baggrund af primærvitnemål er 21 år eller yngre i deres egen kvote. Hvis de har forbedret karaktererne, kan de få disse regnet med, men konkurrerer da ikke i primærvitnemålskvoten eller førstegangsvitnemålkvoten, men i en anden kvote.
Ikke adgangsgivende beviser
Kompetansebevis (fra 2001), som er dokumentation for delvist gennemførte studier/enkeltfag, har ikke påført "Har oppnådd generell studiekompetanse" og giver ikke i sig selv adgang til videregående uddannelse i Norge. Det samme gælder de tidligere beviser: delkompetansebevis, årskursbevis, fagkarakterbevis og modulbevis.
Delkompetansebevis har været udstedt som samlet dokumentation for, at eleven har fuldført 3-årig opplæring, men ikke opfylder vilkårene for at få udstedt vitnemål.
Årskursbevis har været givet som dokumentation for fullført årskurs. Årskursbevis kan udstedes, selv om ikke alle fag er bestået. Kravet er, at årskurset er fullført.
Fagkarakterbevis har været dokumentation for fuldført(e) fag (emner), når der ikke har kunnet udstedes årskursbevis, delkompetansebevis eller vitnemål.
Modulbevis har været udstedt som dokumentation for fullført modul (del af fag).
Ikke-beståede uddannelser
Elever, som ikke har bestået deres gymnasieuddannelse (ikke fået udstedt Vitnemål), kan efterfølgende gå op til eksamen i de ikke-beståede fag og dermed bestå den samlede eksamen. De kan på den baggrund få udstedt et vitnemål, hvoraf det fremgår, at deres uddannelse giver generel studiekompetence.
Hvis der alene foreligger kompetencebeviser - f.eks. kompetencebevis for den oprindelige ikke-beståede gymnasieuddannelse og for omeksamen i det/de ikke-beståede fag, giver ansøgerens uddannelse ikke generel studiekompetence i Norge. Der kan således være andre grunde til, at en elev ikke kan få udstedt vitnemål, end at denne ikke har bestået et fag i sin gymnasiale uddannelse, f.eks. at eleven ikke er mødt til en eksamen. Disse oplysninger fremgår ikke af kompetencebeviserne.
Elever, som har taget deres uddannelse under den gamle uddannelsesordning Reform 94, kan ikke få udskrevet et nyt vitnemål efter foråret 2010 under uddannelsesordning Reform 94. Disse elever kan få udstedt nyt vitnemål, hvis deres eksamen opfylder de nye krav til vitnemål i Kunnskapsløftet (KL), dvs. de skal tage de ekstra fag, som er
obligatoriske i KL.
I de tilfælde, hvor en elev ikke kan få udstedt nyt vitnemål, kan uddannelsesinstitutionerne eventuelt bruge
23/5års reglen + de studiekompetencegivende fag som grundlag for optag.
Normalt er en eksamen ikke-bestået, hvis der er givet karakteren 1 som årskarakter (uden karakteren er opvejet af en højere årskarakterer) eller som eksamenskarakter, d.v.s. ansøgeren får alene udstedt kompetencebevis. Det gælder dog, at en elev kunne have karakteren 1 (ikke 0) i matematik på sproglinjen frem til 1992 og alligevel bestå sit vitnemål. På sammn måde kunne en elev få 1 i tysk eller fransk på reallinjen (d.v.s. den naturvidenskabelige linje) frem til 1992.
Fagbrev/svennebrev eller vitnemål for yrkesuddannelse (erhvervsuddannelse) + studiekompetansefagene
Status
Fagbrev/svennebrev eller vitnemål for yrkesuddannelse + studiekompetansefagene er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark.
Det adgangsgivende forløb skal opfylde kravet om minimum dansk B-niveau i engelsk og dansk C-niveau i matematik. Dette krav bortfalder, hvis der optages på baggrund af 3-årig erhvervsuddannelse eller relevant erhvervsuddannelse, jvf. bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Ansøgere skal opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Ansøgeren vurderes til optagelse i kvote 2.
Indholds- og beståkrav
Ansøgeren skal have fagbrev/svennebrev eller vitnemål for yrkesuddannelse (erhvervsuddannelse) + have taget studiekompentansefagene (opfylde norske fagkrav). De norske fagkrav kan være dækket enten via uddannelsesforløbet eller i tillæg til det 3-årige forløb.
Yrkesfaglige uddannelse, som leder frem til fagbrev/svennebrev omfatter 2 år på skole og 1 år i virksomhed (eventuelt forlænget med 1 år ekstra praktikår i virksomheden), mens yrkesfaglige uddannelser, som leder frem til vitnemål, omfatter 3 år på skole. De samlede norske fagkrav (fagkompetansefag), som skal indgå i uddannelsen eller skal være taget som påbygning, omfatter i alt:
Kunnskapsløftet:
- Norsk (hovedmål, sidemål og muntlig - 393 timer)
- Engelsk (140 timer )
- Matematik (224 timer)
- Naturfag (140 timer)
- Samfundsfag (84 timer)
- Historie (140 timer).
Reform 94
- Norsk (hovedmål, sidemål og muntlig - 14 ugetimer)
- Engelsk (5 ugetimer)
- Matematik (5 ugetimer)
- Naturfag (5 ugetimer)
- Samfundsfag (6 ugetimer) som omfatter nyere historie (4 ugetimer) og samfunnsslære (2 ugetimer).
Ansøgeren må kun have 1 som årskarakter, hvis ansøgeren har fået 2 eller mere som eksamenskarakter, og der må ikke være givet karakteren 1 som eksamenskarakter. Kravet om norsk som 14 ugetimer kan dækkes ved norsk og samisk som 11 + 11 ugetimer.
Ansøgere med svendebrev/fagbrev eller vitnemål (yrkesfaglig uddannelse) har allerede dækket nogle ugetimer via deres erhvervsfaglige uddannelse. For at få studiekompetanse skal de tage resten af de studiekompetansefag, som de mangler.
Det svarer for uddannelse efter kunnskapsløftet til norsk (280 årstimer), matematik (140 årstimer), naturfag (84 årstimer) og historie (140 årstimer).
For uddannelse efter reform 1994 svarer det til 20 ugetimer (norsk 10 ugetimer, engelsk 1 ugetime, nyere historie 4 ugetimer, matematik 2 ugetimer og naturfag 3 ugetimer). De har taget samfunnslære fra VKI.
Ansøgeren har et kompetansebevis ud over sit 3-årige vitnemål eller fag/svennebrevet. Kompetansebeviset hed tidligere fagkarakterbevis. Ansøgeren må kun have 1 som årskarakter i studiekompetansefagene, hvis ansøgeren har fået 2 eller mere som eksamenskarakter, og der må ikke være givet karakteren 1 som eksamenskarakter.
OBS: De, som ikke har gennemført uddannelsen (dvs. ikke har svennebrev/fagbrev eller vitnemål), kan ikke nøjes med at tage de manglende studiekompetencefag, men skal have et fuldt VKII almennfaglig påbygningskurs.
Dokumentationskrav
Fag- eller svennebrev: Vg1 og Vg2 fag (kunnskapsløftet) eller Gk og VKI fag (Reform 94) + fag- eller svennebrev + kompetansebevis (studiekompetencefagene).
Vitnemål for 3-årig yrkesuddannelse: Vg1, Vg2 og Vg2 (kunnskapsløftet) eller Gk, VK1 + VK 2 (Reform 94) + kompetansebevis (studiekompetencefagene).
Kompetansebevis kan også foreligge som tidligere beviser i form af delkompetansebevis, årskursbevis, fagkarakterbevis og/eller modulbevis).
Dokumentbillede
Teknisk fagskole, ny ordning og efterfølgende ordning
Status
Teknisk fagskole, ny ordning er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark. Teknisk fagskole, efterfølgende ordning, er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark, hvis uddannelsen giver generel studiekompetence i Norge.
Eksamenen skal opfylde kravet om minimum
dansk B-niveau i engelsk og
dansk C-niveau i matematik. Dette krav bortfalder, hvis der optages på baggrund af relevant erhvervsuddannelse eller erhvervsakademiuddannelse jvf. Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Ansøgeren skal opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Ansøgeren vurderes til optagelse i kvote 2.
Normeret længde
10+3+2 år
Indholds- og beståkrav
Teknisk Fagskole, ny ordning, er toårige uddannelser, som bygger oven på et fagbrev kombineret med relevant erhvervserfaring. Ny ordning blev indført gradvis, først for linjen maritime fag og fiskerifag i 1998, hvor første hold tog eksamen i 2000. De andre linjer fik nye læreplaner i 1999, og første hold tog eksamen i 2001.
Uddannelsen findes inden for 9 områder: Bygg og anlegg – driftsteknikk – elektro – kjemi/prosess – maritime fag – maskinfag – naturbruk – næringsmiddelteknologi – petroleumsteknologi.
Teknisk Fagsskole afsluttet mellem 1998 og 2005 giver direkte adgang til videregående uddannelse i Norge, hvis der på uddannelsesbeviset er anført "Har opnådd general studiekompetanse".
Teknisk Fagskole afsluttet fra 2006 kan give adgang til videregående uddannelse i Norge på følgende betingelser:
- Fagskoleuddannelsen skal være opført på NOKUT's liste over godkendte fagskoletilbud
- Uddannelsen skal være 2-årig inden for det samme program. En 2-årig uddannelse gennemført på baggrund af 2 forskellige programmer ved samme fagskoler er ikke adgangsgivende
- Norsk skal være bestået som studiekompetencegivende fag - dvs. med 393 klokketimer (hovedmål, sidemål og muntligt). Det kan være aflagt i den videregående skole eller som privatist.
En Teknisk Fagskole kan under nogle betingelser give adgang til ingeniøruddannelser og udvalgte tekniske uddannelser, selvom uddannelsen ikke giver generel studiekompetence, se oplysninger for
Samordna Opptak..
OBS: Uddannelserne før ny ordning giver ikke generel studiekompetence.
Teknisk Fagskole kan også vurderes som en erhvervsuddannelse og dermed give adgang på baggrund af relevant erhvervsuddannelse eller erhvervsakademiuddannelse jvf.
bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
DokumentationskravVitnemål for Teknisk fagskole samt eventuelt bevis for tidligere eksamen i form af fx fagbrev eller svennebrev + bevis for grunnkurs og VK1 (reform 1994) eller fagbrev eller svennebrev + bevis for Vg1 og Vg2 (kunnskapsløftet). Beviset skal være påført: Har opnådd general studiekompetanse" (ved uddannelser fra 1998 til 2005), for efterfølgende år opfylde kravene for adgang til videregående uddannelse i Norge.
Dokumentbillede
Til toppen
23 år og 5 års erhvervserfaring/utdannelse + studiekompetansefagene
Status
23 år og 5 års erhvervserfaring/uddannelse + studiekompetansefagene, som er adgangsgivende i Norge, er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark.
Det adgangsgivende forløb skal opfylde kravet om minimum
dansk B-niveau i engelsk og
dansk C-niveau i matematik. Ansøgere skal opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Ansøgeren vurderes til optagelse i kvote 2.
Indholds- og beståkrav
Ansøgeren skal være fyldt 23 år, have 5 års arbejds/uddannelseserfaring + have taget studiekompetansefagene (opfylde norske fagkrav):
Kunnskapsløftet:
- Norsk (hovedmål, sidemål og muntlig - 393 timer)
- Engelsk (140 timer )
- Matematik (224 timer)
- Naturfag (140 timer)
- Samfundsfag (84 timer)
- Historie (140 timer).
Reform 94
- Norsk (hovedmål, sidemål og muntlig - 14 ugetimer)
- Engelsk (5 ugetimer)
- Matematik (5 ugetimer)
- Naturfag (5 ugetimer)
- Nyere historie (4 ugetimer)
- Samfunnslære (2 ugetimer).
De norske fagkrav kan være dækket i et samlet forløb eller som enkeltfag.
Ansøgeren må kun have 1 som årskarakter, hvis ansøgeren har fået 2 eller mere som eksamenskarakter, og der må ikke være givet karakteren 1 som eksamenskarakter.
Der gælder forskellige regler for, hvordan ansøgere med eksaminer fra andre eller tidligere eksamensordninger før reform 1994, opfylder fagkravene.
Fagkrav for fagene norsk, engelsk, matematikk og samfunnsfag er opfyldt, hvis ansøgeren har bestået fagene norsk og engelsk gennem grunnkurs, VKI og VKII i studieretning for handels- og kontorfag, matematikk I og regnskabslære på grunnkurs, matematikk og statistikk på VK1 eller matematikk valfag på VKII samt sosialøkonomi og organisasjonslære på VKII. Hvis et af de to sidste fag ikke er bestået, må ansøgeren have bestået samfunns- og næringslære på grunnkurs og tage nyare historie i tillæg. Naturfag må tages.
Ansøgere, som i foråret 1992 eller tidligere har taget eksamen eller delprøver i samfunnsfag ved studieretning for allmenne fag, skal have bestået mindst 2 af fagene samfunnslære, geografi, eldre historie eller nyere historie, således at man i alt har haft mindst 5 ugetimer.Dokumentationskrav
Om muligt dispensationserklæring (arbejds- og uddannelseserfaring) + dokumentation af studiekompetansefagene fx i form af kompetansebevis (eventuelt tidligere beviser i form af delkompetansebevis, årskursbevis, fagkarakterbevis og/eller modulbevis).
Til toppen
Vitnemål fra Rudolf Steinerskole
Adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark i kvote 1 og 2
Vitnemål med nationalt gyldige talkarakterer (fra og med 2005/2006) fra en Rudolf Steiner gymnasieskole, som angiver, at vitnemålet giver generell studiekompetanse i Norge, er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark.
Der foretages en officiel omregning af årskaraktererne til en dansk optagelseskvotient, og ansøgeren vurderes herefter til optagelse på lige fod med ansøgere med en dansk adgangsgivende eksamen i kvote 1 og 2.
Ansøgeren skal opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Normeret længde
9 + 3 år.
Indholds- og beståkrav
Vitnemålet (uddannelsesbeviset) skal give
generell studiekompetanse og opfylde de samme indholds- og beståkrav som
øvrige vitnemål. Dog indeholder
Vitnemålet fra en Rudolf Steinerskole alene årskarakterer, som skolen har givet efter nationale retningslinjer, og ikke eksamenskarakterer.
Dokumentationskrav
Vitnemål skal være udstedt i 2006 og frem (dog 2005 for
vitnemål fra Oslo By Steinerskole).
Adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark i kvote 2 er:
Vitnemål med udtalelser (dvs. uden talkarakterer), som er godkendt til at give generell studiekompetanse af den norske Nasjonal Komité for vurdering av Rudolf Steinerskole Vitnemål. Ansøgeren skal opfylde eventuelle specifikke adgangskrav.
Indholds- og beståkrav
Vitnemålet skal være godkendt til at give generell studiekompetanse af den norske Nasjonal Komité.
Vitnemålet indeholder alene udtalelser og ikke karakterer. Den norske Nasjonal Komité udarbejder en intern vurdering til de søgte videregående uddannelsessteder. Denne vurdering benytter 5 kategorier - 1, 2+, 2, 2-, 3 - med 1 som bedste kategori.
Karakterer på vitnemål, som er udstedt før 2006 (2005 i Oslo), er alene skolernes egne vurderinger og ikke nationale karakterer.
Dokumentationskrav
Vitnemål og godkendelsesbrev fra den norske
Nasjonal Komité. Indhent desuden den interne vurdering, som
Nasjonal Komitéen har udarbejdet til brug for niveauvurdering af vitnemålet i kvote 2.
Nasjonal Komitéen kan kontaktes via
Samordna Opptak.
Adgang på dispensation
Vitnemål med udtalelser, som ikke er godkendt af den norske Nasjonal Komité, kan som i Norge give adgang på dispensation, eventuelt på baggrund af supplering med et eller flere fag.
Forkurs for ingeniør- og maritim høyskoleutdanning
Status
Forkurs til ingeniør- og maritim høyskoleutdanning giver adgang til følgende uddannelser i Norge: integreret masteruddannelse i teknologiske fag, 3-årig ingeniøruddannelse (bacheloruddannelser), maritime bacheloruddannelser og matteknologiuddannelsen.
Forkurs til ingeniør- og maritim høgskoleutdanning er adgangsgivende til tilsvarende videregående uddannelser i Danmark som i Norge.
Ansøgeren vurderes til optagelse i kvote 2 på tilsvarende vis som ansøgere med en dansk adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
Normeret længde
1 år.
Indholds- og beståkrav
Forkurs omfatter:
- Norsk (8 ugetimer) (forudsætninger: grunnkurs og VK1 fra yrkesfaglig videregående skole eller tilsvarende)
- Samfundsfag (3 ugetimer) (forudsætninger grunnkurs og VK1 fra yrkesfaglig videregående skole eller tilsvarende)
- Fysik (7 ugetimer) (forudsætninger grunnkurs og VK1 fra yrkesfaglig videregående skole eller tilsvarende)
- Kemi (2 ugetimer (eventuelt 3 ugetimer) (forudsætninger grunnkurs og VK1 fra yrkesfaglig videregående skole eller tilsvarende)
- Matematik (10 ugetimer) (forudsætninger grunnkurs og VK1 fra yrkesfaglig videregående skole eller tilsvarende)
- Engelsk (4 ugetimer) (forudsætninger grunnkurs og VK1 fra yrkesfaglig videregående skole eller tilsvarende)
Faget Samfundsfag og Kemi er slået sammen til 1 fag Teknologi og Samfund (4 ugetimer) med den reviderede fagplan.
Forkurset skal ikke opfylde de generelle norske krav om studiekompetencegivende fag.
Der gives karakterer efter en bogstavskala, hvor A er bedste karakter og F er ikke-bestået. Der findes en norsk omregningstabel, så A = 6, B = 5, C = 4, D = 3, E = 2 og F = 1.
Dokumentation
Udskrift fra eksamenprotokol eller karakterudskrift. Timetal vil normalt ikke fremgår af dokumentationen. Der vil normalt ikke være udstedt vitnemål.